Sludder gange tre 25.12.2009

Husk: Jeg flytter inde i en ny klinik på Østerbrogade 142 pr. 1.1.2010.

En lille indskudt bemærkning: Jeg er for længst indset, at vores kultur ikke er båret af langsigtet visdom og de mennesker som formidler viden i vores samfund – for eksampel journalister og politikere – kan ikke være vise da visdom er ikke kompatible med konstant beskæftigelse med de flygtige øjeblikke og konstant optagethed af de aktuelle nyheder og begivenheder. Men én ting er at et menneske er ikke vis, en anden at det ytrer sig dumt. På denne baggrund skal denne kommentar læses.

Sludder gange tre: Et brev.
Jeg betragter Information som hørende til den smal intelligent kategori af dagpressen, men tre indslag fra avisen fra den 23.12.2009, fik mig til at tvivle.

Palle Weis referer i sin leder til kendte analyser om menneskets konflikt mellem trangen til at være fri og nødvendigheden til at indgå i bindende fællesskaber. For så vidt er det ikke noget nyt ved det. Men så slutter han med at nævne Al Gore og hans Disney land optimisme og håb. Det er den samme Al Gore som kan klare fire planter i økologisk krise med de teknologier vi råder over, samt klare den globale overbefolkning med bløde midler, uden ”sved, tårer og blod”.
Kære Palle: Uden paradigme skift og påtvungen begrænsning af individets frihed(til at forbruge og forplante sig) håbet og næstekærlighed er lige så værd som det dokument fra klima konferencen.
Og så var det filosoffen Michel Hardt som ville gerne have kærlighed tilbage i politik. Dette er også vrøvl af dimensioner, fordi kærlighed og politik har aldrig hængt sammen og aldrig vil hænge sammen. Man kan bedst opnå inden for det politiske magtspil en form for solidaritet mellem mennesker som er baseret på fælles interesser og tvingende nødvendigheder. Den forestilling om at Kærligheden kan tjene som et universal middel for løsning af vores problemer er lodret naiv. Uden viden og viljen til at realisere vores viden i langsigtede handlinger – hvilket er vores største problem- er vi fortabt med eller uden kærlighed.
Og så kommer Vincent Hendricks` kommentar om ”at Mennesker er dødeligt begavede, desværre” med en fordrejet konklusion om vores evner til abstraktionstænkning. Det er ikke overlevelsesinstinktet som mennesker har mistet ved at tilegne os vores intelligens. Lige nu opfører vi os netop som andre dyr som forplanter sig uhæmmet fordi de nyder godt af en niche, uden at skænke en tanke til ”overfloden kan slutte brat”. Denne adfærd, Vincent, er ikke begavet, den er faktisk stupid, og minder en del om vores oprindelse.
Lad os håbe på mere gennemtænkte betragtninger fremover.
Benjamin Katz, klinisk psykolog.